Saltum-bryggeri udvider kildevandsproduktion
Saltum-bryggeri investerer et to-cifret millionbeløb i Carlsbergs kildevandsprodukter og ser frem til at skabe flere arbejdspladser i det nordjyske.
- Medarbejderstaben i Saltum er i forbindelse med udvidelsen af kildevandsproduktionen udvidet fra fire til seks. Hvis markedet tager godt imod vore nye produkter, bliver der endnu flere arbejdspladser i Saltum, pointerer produktionschefen over for avisen.
I forbindelse med udvidelsen satser bryggeriet på helt nye flaskedesign og nye smagsvarianter med fersken og citrus.
Nordjyske oplyser desuden, at vandet til de mange Carlsberg-vand kommer fra en kilde lige under Saltum-bryggeriet, som er døbt Kildevæld.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende