23948sdkhjf

Coops nye kæde hedder ”C”

Dagligvarekæden melder sig klar med nyt kædekoncept. Første butik åbner i april, og på langt sigt kan der blive tale om 50-100 butikker på landsplan.
8. april kl. 12.00 åbner første butik i Coops nye kæde ”C” på Falkoner Allé, Frederiksberg,

Butikken vil have åbent fra klokken 7 om morgenen til 22 om aftenen.

Forbrugerne kan købe et stort udvalg af sund take away mad, økologi og de mest almindelige dagligvarer.

Konceptet bliver testet
C står blandt andet for: Coop, Convenience og Care.

Coop vil være klar med over 100 økologiske varer, over 100 Änglamark-produkter og sunde produkter i form af eksempelvis salatbar, smoothies, og udskåret frugt.

- Grundlæggende vil vi adskille os fra de eksisterende aktører på to områder: Vores take away vil være sundere og vores dagligvarer vil være billigere, siger udviklingschef Hildegunn Lyngfjell, Coop.

Konceptet bliver testet i løbet af 2010 og på baggrund af erfaringerne besluttes det i 2011 om det skal udvikle sig til en kæde.

I så fald vil Coop åbne op mod 50-100 butikker på landsplan, primært placeret på de mest befærdede beliggenheder i større byer.
Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093