23948sdkhjf

PanPac DAYS skal være en forårstradition

70 nysgerrige kunder mødte op til PanPac Engineerings inspirationsdage. Det er første gang virksomheden stabler minimessen på benene, og de var godt tilfredse med fremmødet.
Ideen om at holde en inspirationsdag i starten af marts med fokus på robotpalletering af kasser og sække samt folievikling, ser ud til at være faldet i god jord.

For i alt 70 kunder var mødt op for at kigge på de opstillede robotpalleteringsanlæg i Pandrup.

- Vi har inviteret rigtig mange kunder fra hele landet og Sverige, og har også inviteret eksterne leverandører til at komme og vise produkter frem, så arrangementet har en klar faglig del, forklarer Uffe Nielsen.

Han er Sales & Marketing Manager hos den nordjyske leverandør af totalløsninger indenfor sækkefyldning, robotpalletering og folievikling.

Både LSS Etikettering, Finans Nord, Vicath EQ, Lim-Tech, Hovmand og PAL-Cut havde taget opstilling på hver deres ministand for at fortælle de besøgene om deres løsninger.

Også en social del
Udover den primært faglige del, var der også plads til at netværke med andre i branchen.

- Det er jo meget oppe i tiden at netværke, så jeg tror da også folk får skabt sig nogle nye kontakter og plejet de nuværende forbindelser, siger Uffe Nielsen.

Han er godt tilfreds med fremmødet de to dage. Derfor bliver PanPac DAYS fremover en tilbagevendende begivenhed i foråret.

Afsluttet med Grand Prix
Der håber PanPac at se de samme ansigter igen, og så selvfølgelig en del nye.

- Ideen med dagene er at blive mere synlig, og at få slået fast hvad vi kan, siger Uffe Nielsen og tilføjer, at dagene styrker relationerne til kunderne, og at det også gerne skal føre til, at der bliver sat nogle møder op.

Dagene blev afsluttet i Action House Løkken, hvor nye relationer blev sat på prøve af lidt god konkurrencestemning i PanPac Go-Kart Grand Prixet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081