23948sdkhjf

McDonald's udvider med morgenmad

Fastfoodkæden McDonald’s gør sin entré på det voksende danske to go-morgenmadsmarked. Fremover serverer alle landets 86 restauranter både klassiske McDonald’s morgenmåltider og traditionelle danske produkter hver dag mellem 7 og 10.
To go-morgenmadsmarkedet i Danmark er i dag et lille marked, der først og fremmest domineres af tankstationer, kiosker og bagerier, men hos McDonald’s Danmark er forventningerne til det nye marked høje:

- To ud af tre danskere spiser morgenmad hver dag, og omkring halvdelen af befolkningen køber to go-måltider. Lige nu er to go-morgenmad et lille, men voksende marked i Danmark, og vores ambition er at udvide markedet væsentligt. Vi tror på, at vi kan tilbyde vores gæster et bedre og mere varieret morgenmadssortiment til en overkommelig pris, og samtidig giver vi vores gæster mulighed for at købe morgenmad gennem vores Drive Thru, mens de er på farten, siger Stephen Shillington, administrerende direktør hos McDonald’s Danmark.

Det er især mænd og den yngre del af befolkningen, der spiser morgenmad på farten, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for McDonald’s Danmark.

Rundstykker og havregrød
Undersøgelsen slår også fast, at danskerne foretrækker klassikere som rundstykker, havregrød og kaffe om morgenen, og derfor har McDonald’s Danmark sammensat en særlig dansk morgenmenu, der indeholder danskernes morgenmadsfavoritter.

McDonald’s sælger allerede morgenmad i flere lande, og nu er turen kommet til Danmark, hvor kædens 86 restauranter fra på mandag serverer morgenmad hver dag mellem 7 og 10. I samme tidsrum tages kædens øvrige produkter som burgere, pommes frites og wraps af menuen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078