23948sdkhjf

Haarslev Industries øger indtjeningen i usikkert marked

Haarslev Industries havde et godt første kvartal. Det oplyser producenten af anlæg til forarbejdning af kødaffald i en kvartalsmeddelelse.

Den fynske virksomhed nævner ikke eksakte tal for hverken overskud eller omsætning, men skriver, at driftsresultatet, ebitda, lå cirka 20 procent højere end i første kvartal 2023. Det endda på trods af et marked med flere usikkerheder.

- Adskillige kunder afgiver ordrer sent i lyset af mindre sikre markedsforhold. Den overordnede markedsaktivitet er dog fortsat høj, og udsigterne for 2024 er fortsat solide, skriver Haarslev Industries.

Selskabet er da også gået ind i andet kvartal med en ”solid” ordrebog og forventer fortsat god aktivitet på tværs af geografi og produktgrupper.

På ordrefronten kunne Haarslev Industries i første kvartal blandt andet notere succes i biogassektoren, hvor man tilføjede nye amerikanske og britiske kunder. Koncernens Waste Food Depacker-maskine har vist sig populær i netop biogassektoren.

Derudover havde Haarslev Industries et godt kvartal i Sydkorea med installationen af virksomhedens første fiske-linje, lige som man også installerede en linje til håndtering af afpuds fra rødt kød.

Sidst men ikke mindst landede man en ordre i Makedonien på en dampopvarmet TST-RotaDisc Dryers, der skal bruges til at tørre slam fra hovedstaden Skopje.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079