En snert af optimsime i emballagefirma
Opdateret: DS Smith Packaging kan begynde at se små effekter af en intern turnaround, men holder fortsat fokus på lønsomheden.
- Vi afskedigede sidste år 75 ansatte, og den udvikling vil fortsætte. Vi skal være endnu færre, siger Per Vinge Frederiksen til avisen.
DS Smith Packaging har ti fabrikker i Danmark og omsætter for 1,2 milliarder korner, men for at holde takten med tyske konkurrenter, holder virksomheden fortsat et stramt fokus på lønsomhed.
- Vi skal fortsætte med at lukke løngabet på 20 procent til vores konkurrenter i Tyskland. Vi har arbejdet hårdt med løntilbageholdenhed de sidste fire år og fået det meget ned, men det skal helt sikkert lukkes. Ellers får vi ikke skabt en virksomhed med tilfredsstillende lønsomhed, lyder det videre fra Per Vinge Frederiksen.
Direktøren afviser dog, at koncernen overvejer at flytte aktiviteter til Tyskland, da en række af de store kunder som Danish Crown, Arla og flere bryggerier har fast base i Danmark.
De seneste to årsregnskaber har været med små overskud på bundlinjen, og efter en større turnaround forventer ledelsen nu, at de positive takter fortsætter. Sidste år investerede koncernen 40 mio. kr. i robotter samt i ny og mere effektiv teknologi på den danske del. Det er med til at skabe overskud på den underliggende drift, skriver avisen.