23948sdkhjf

Stryhns firdobler overskuddet

En ”både-og” strategi har givet pote hos den traditionsbundne Stryhns. Leverpostejsgiganten har serveret et regnskab med et plus på 21,1 millioner kroner.
Med stigende råvarepriser, afgifter, tilbage- holdende forbrugere og et fald på 10 procent i detailmarkedet for fødevarer over de seneste fem år og et stigende pres fra detailhandlen har fødevarebranchen haft sine udfordringer at se til de seneste år.

Ikke desto mindre har Stryhns, der også er kendt for pålæg og pølser, præsteret et regnskab med et overskud, der er fire gange så stort som det forgangne år. Resultatet for 2013 blev 21,1 millioner kroner.

- Fusionen med Graasten Salater, fedtafgiften og finanskrisen i det hele taget har været med til at give et par magre år. De er nu fortid, for med medarbejdernes arbejdsindsats i centrum har vi de seneste år arbejdet intensivt på at effektivisere alting rundt om vores produkter lige fra leverandørpriser til en intern medarbejderstolthed, der har givet en altafgørende gnist i organisationen, siger Kristian Kornerup Jensen, administrerende direktør i Stryhns A/S.

”Både-og” strategi har givet pote
De forbedrede resultater på bundlinjen er ikke kommet som nogen overraskelse, og det er heller ikke en tilfældighed, at de kendte danske mærkevarer igen har en lønsom virksomhed bag sig. Hos Stryhns har de arbejdet med en såkaldt ”både-og” strategi.

- ”Både-og” betyder i bund og grund, at vi både skal skabe energi og begejstring hos alle medarbejdere i forhold til visionen og vores innovationsagenda og samtidig effektivisere og sikre konkurrencedygtig omkostningsstruktur. Det kan virke modstridende, men vi kan nu se, at det var den helt rigtige strategi i den virkelighed, vi stod i for få år siden. Vi kunne ikke bare hælde flødeskum oven på for at skabe en bedre, stærkere og gladere kultur. Derfor blev det en innovation- og forbedringskultur med fokus på at være effektiv. Det er den helt enkelte årsag til, at vi har tjent flere penge, siger Kristian Kornerup og fortsætter:

- Man skal huske på, at innovation ikke kun er en sag for marketing eller topledelse. Ledelsen skal naturligvis vise stort engagement og være risikovillig, men resultaterne og selve innovationerne kommer efter sådan en proces nedefra. Og er langt stærkere således.

Emballage og markedsføring i spil
I de kommende år vil Stryhns fortsætte med ”både-og” tankegangen. Virksomheden kigger desuden på endnu flere investeringer og holder fokus på innovation rundt om selve produktet.

Smagen skal der ikke ændres på, men fx emballage, markedsføring og præsentationen af produkterne skal med i den innovative udvikling af pålægsprodukterne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11