23948sdkhjf

Gråsten Fjerkræ investerer i røgovn og ny grøn teknologi

Gråsten Fjerkræ investerer trekvart million i ny grøn teknologi med ny avanceret røgovn som reducerer røg og CO2.
- Den gamle rygeovn vi havde udledte imellem 40 og 60 % røg og varme alt afhængig af omgivelserne, den nye røgovn udleder under 5 % hvilket er langt under det tilladte, fortæller indehaver Gunder Jensen om det fornuftige og miljøvenlige i investeringen

I forbindelse med udskiftning af røgeovnen har Gråsten Fjerkræ også investeret i komplet varmegenvinding på alle sine store kølekompressorer.

- For hver KW strøm vi køber, er vi blevet oplyst at vi genvinder vi ca. 4 KW varme, en varme vi før udledte i den blå luft. Hele virksomheden bliver nu opvarmet via genindvinding, fortæller Gunder Jensen og tilføjer:

- Et ene tog det andet med, vi skiftede også alle vore gamle lysstofrør ud med nye energibesparende LED armaturer og bevægelsessensorer der automatisk tænder og slukker lyset.

Støtter op om Project Zero
De miljørigtige tiltag hos Gråsten Fjerkræ er et aktivt tilskud til Sønderborg kommunes ambitiøse Project Zero Plan.

- Det er sjov som der kan gå sport i at være miljøbevist, selv vore chauffører konkurrer om hvem der kan køre flest kilometer på en tank brændstof. Vi har altid sagt at ”vore chauffører er vore ambassadører”, jeg må med respekt sige, at de virkelig lever op til deres titler, slutter Gunder Jensen stolt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063