23948sdkhjf

Danmarks klammeste slagter afsløret

Maddiker, stank og slimet kød hos halalslagter
Sultne maddiker, spyfluer, slimede og pilrådne dyrekroppe, cigaretskod, en ulidelig stank og en overhængende risiko for smitte med farlige bakterier som listeria og salmonella.

Det er noget af det, man ifølge Ekstra Bladet kan finde hos en lille gruppe slagtere i Aarhus og København.

Avisen har foretaget en omfattende analyse af resultaterne fra 4.400 kontrolbesøg hos landets godt 1.200 detail-slagtere. Ud af det er der kommet i en liste over de værste slagtere i Danmark, og den værste af dem alle sammen er ifølge opgørelsen Halal Kød i Bispehaven ved Aarhus.

Naboer i oprør

Naboerne til Halal Kød har været i oprør over maddiker og stank fra slagteren, som opbevarede slimet og muggent kød i butikken. Butikken og andre særdeles klamme forretninger får igen og igen nådesløs kritik fra fødevarekontrollen, men de bliver ikke lukket. De fortsætter – selv om de får bøder og sure smileys, konstaterer Ekstra Bladet.

- Der er tale om en alarmerende, skandaløs og sundhedsfarlig praksis, der må bringes til ophør lige med det samme. Disse slagtere blæser på samtlige regler og skal have en klækkelig bøde, inden de lukkes prompte og for bestandigt, siger fødevareeksperten Orla Zinck til avisen.
Halal Kød havde ingen kommentarer til Ekstra Bladets artikel.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078