Tylstrup-ejere bygger kæmpefabrik i Kina
Småkageproduktion kommer op i et helt andet gear
Men det blegner noget i sammenligning med den fabrik, som den nordjyske fabriks indonesiske ejere er i gang med at få opført i Kina: Den bliver på omkring 64.000 kvadratmeter, oplyser Erik Bresling, som er direktør for både Tylstrup Kager og Danish Speciality Foods, der også er ejet af indoneserne.
Han er dybt involveret i projektet og har adskillige gange været i Kina for at hjælpe det på plads. Efter planen skal fabrikken være køreklar i oktober-november, i første omgang med cirka 100 ansatte.
- Vi bygger fabrikken i et joint venture, hvor vi ejer 50 procent, siger direktøren, som ikke ønsker at oplyse prisen.
- Det er ikke meningen, at vi skal lave Danish Butter Cookies på fabrikken i Kina, og den skal faktisk heller ikke levere til det kinesiske marked - nok snarere udelukkende ikke til Kina. Vi vil bruge fabrikken til at lave nye produkter under Danisa-brandet, og vil også producere for andre, der mangler en produktionskapacitet, fortæller Erik Bresling.