23948sdkhjf

Norfrig Equipment solgt til konkurrent

Klinge Corporation har købt den midtjyske producent af køle- og fryseudstyr.
Norfrig Equipment har hovedsæde i Kjellerup og er leverandør af udstyr til optøning og frysning ved ultralave temperaturer.

- Opkøbet af Norfrig Equipment er en strategisk styrke af vores overordnede evne til at levere specialiseret transport-køleudstyr til vores kommercielle og militære kunder. Kombinationen af Norfrig Equipment og Klinge Corporation giver et betydeligt potentiale for innovation inden for specialiserede køleenheder og generatorer i transportindustrien, siger Henrik Klinge, president for Klinge Corporation.

Norfrigs produkter afsættes primært til kunder i fiske- og kødindustrien til nedfrysning, transport, oplagring og optøning af fødevarer.

- Norfrig Equipments ekspertise inden for temperatur-kontrollerede supply chains befæster Klinge Corp’s position som ledende leverandør af specialiserede transport-køleenheder og generatorer til væbnede styrker og førende virksomheder verden over. Vi forventer, at nye innovative koncepter og produkter vil udvikles som et resultat af det kollektive ingeniør- og designtalent, der er i det nyligt sammenlagte firma, siger Henrik Klinge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078