23948sdkhjf

Hamlet Protein investerer i amerikansk fabrik

Stigende salg på det amerikanske marked får Horsens-firmaet, som fremstiller ingredienser til dyrefoder, til at investere et tocifret millionbeløb i dollars i et nyt produktionsanlæg i Ohio i USA.
Den nye amerikanske fabrik, som kommer til at ligge i Findlay i Ohio, får i starten 25 ansatte og ventes at blive taget i drift tidligt i 2012. Fabrikken skal servicere kunder på hele det nordamerikanske kontinent.

Området i det midtvestlige USA er valgt, da det er velegnet til ekspansionen, idet der både er råvarer og en etableret kundebase indenfor kort afstand. På den nye fabrik bliver Hamlet Pretein’s bio-baserede teknologi da også kombineret med lokalproducerede soja råvarer.

- Indtil videre har vi fokuseret primært på fravænningsfoder til grise, og vi har oplevet, at vores produkter er blevet godt modtaget på det nordamerikanske marked. Vi har stor glæde af den erfaring, vi har med os fra Danmark som leverandør af kvalitets sojaprotein til fravænningsgrise og med de nuværende tendenser i markedet føler vi os overbeviste om, at timingen er rigtig, udtaler administrerende direktør Søren Munch.

Flere segmenter i spil
Firmaets stigende salg hænger til dels sammen med, at der er et begyndende fokus på reducering af antibiotika i det nordamerikanske foder, hvor firmaet også har gode erfaringer med i tasken fra Danmark:

- Ved at bruge foderingredienser af høj kvalitet som fx Hamlet’s udvalg af proteiner, kan vi medvirke til at formindske forbruget af medicin i foder. Det har vi haft succes med hos vores kunder i Europa i mange år, fastslår kommerciel direktør Søren Bank.

Størsteparten af salget i Nordamerika går p.t. til grisesegmentet, men Søren Bank ser store muligheder for at udvide salget til fjerkræproducenter, kalve- og fiskefoder samt kæledyrs foder:

- Vi oplever globalt en stærkt stigende efterspørgsel på proteiner, der er bæredygtige og af høj kvalitet til et bredt område af foder til ungdyr, afslutter Søren Bank.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081