Kraft Foods vil splitte forretningen
Ledelsen i fødevaregiganten har planer om at opdele virksomheden i to.
Dels en høj-vækst, global snackforretning med en estimeret omsætning på 32 mia. dollars, og dels en nordamerikansk høj-margin fødevarevirksomhed med en anslået omsætning på 16 mia. dollars.
Målsætningen er at lancer de nye firmaer før udgangen af 2012. Ledelsen arbejder på en plan for struktur, ledelse og andre aspekter af opdelingen.
Opdeling med klart formål
Snack-delen vil bestå af det nuværende Kraft Foods Europe og Developing Markets-divisionerne samt den nordamerikanske snacks og konfektureforretning. 75 pct. af omsætningen kommer fra snacks, mens ikke-snack delen af porteføljen hovedsageligt vil bestå af kaffe og drikke i pulverform.
Kernemærkerne omfatter LU og Oreo-kiks, Cadbury og Milka chokolade, Jacobs kaffee samt Tang drikke i pulverform.
Den nordamerikanske fødevarevirksomhed ville bestå af den nuværende amerikanske drikkevare, ost, convenience retter og købmandssegmenter samt ikke-snack kategorier i Canada og Food Service.
De centrale brands tæller Kraft makaroni, Oscar Mayer kødprodukter, Philadelphia smørreost, Maxwell House kaffe, Capri Sun drikkevarer, Jell-O desserter og Miracle Whip salatdressing.