Emballagevirksomhed forlader Herning
Mplast Packaging ApS er flyttet til Silkeborg, hvor man forventer at vokse og udvide medarbejderstaben.
Lejemålet i Herning er opsagt og virksomheden er rykket til nyrenoverede lokaler på Sabroesvej i Silkeborg.
- Vi skal nok blive store i Silkeborg. Potentialet med den her virksomhed er enormt, for vi skal jo have fødevarer hver eneste dag uanset finanskrise, siger Klaus Termansen, bestyrelsesformand i Mplast Packaging, til mja.dk.
Bestyrelsesformanden understreger overfor mja.dk, at man på sigt forventer at udvide antallet af medarbejdere fra de nuværende tre.