23948sdkhjf

Hi 2011: God første Hi for Flexitechs

Flexitechs fra Hadsten fremviste både nyheder fra sine leverandører og en egen patenteret bane, som har tiltrukket sig interesse.
Med kun halvandet år på bagen var det første gang, at Flexitechs havde en stand på Hi. På messens tredje dag var interessen fra messegæsterne dog til at tage og føle på for den unge virksomhed.

På standen i hal C viste Jesper Olsen fra Flexitechs bl.a. nyheder fra den malaysiske leverandør FlexMove, som firmaet det meste af sin levetid har været forhandler for i Danmark, Norge og Sverige.
Nyheden, et nyt bælte, der anvender kuglelejre placeret centralt på bæltet, var central på standen. Takket være kuglelejre er det muligt at lave et længere, bredt bælte, samt reducere energiforbruget til bæltet, hvilket den minimale motor, som drev den store udstillingsmodel vidnede om.

Henvendelser med substans
Som hos mange andre oplevede Jesper Olsen, at der er færre folk forbi standen end tidligere, men at de til gengæld er mere konkrete i deres henvendelser.

Således var flere kommet til standen med henvendelser på konkrete projekter og aftaler. På messens hidtidige 2 dage var der således blevet aftalt hele 15 besøg hos nye kunder.

Mange faste kunder har også fundet vejen til Flexitechs stand. Frem mod Hi har firmaet da også gjort opmærksomme på sin deltagelse via en pressemeddelelse og en invitation i sin mail-signatur.

Egen patent skal til udlandet
Ud over bælte-nyheden fremviste Jesper Olsen også stolt Flexitechs eget, nyligt patenterede conveyer-system Flexiclean.

Med sit Z-design er banen en overraskende enkel løsning på levnedsmiddelindustriens problem med rengøring af transportører. Med en svag hældning kan FlexiCleans Z-formede bane rengøres uden at de monterede bælte fjernes og dermed uden at hele systemet skal standses.

Interessen har allerede været fin og planen er ifølge Jesper Olsen at sende FlexiClean til udlandet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082