Hi 2011: PM Pack Service mærker fremgang hos kunderne
Som trofast udstiller var PM Pack Service naturligvis tilstede ved Hi 2011 med en stand i Logistics-messen, hvor der var pakkemaskiner til både food og non-food.
Kundekontakten havde på tredjedagen været fin, med kontakt til både gamle og potentielle kunder samt henvendelser om igangværende projekter. Ligesom flere andre er oplevelsen af messen dog, at der er færre besøgende end tidligere, en tendens der dog opvejes det af, at flere beslutningstagere har fundet vej til virksomhedens stand.
Ovre krisen
Forud for messen forventede adm. direktør i pakkemaskine og –løsningsleverandøren, Poul E. Mikkelsen, at man så småt var kommet over de seneste års krise, en forventning baseret på virksomhedens gode ordrebeholdning.
Op til Hi har PM Pack Service da også reklameret i relevante fagblade. På selve messen er virksomhedens messe ifølge Poul E. Mikkelsen da også:
- dækkende for det virksomheden repræsenterer.
Gode oplevelser med leverandøren
Blandt de mange maskiner fremhævede direktøren særligt virksomhedens nye veje-pakkesystem, som han ser et stort marked for.
Pakkemaskinens baggrund fejler bestemt heller ikke noget, idet oplevelsen med den kinesiske leverandør, der har været samarbejde med gennem 5-6 år, er gode, en følelse, der ifølge direktøren går igen hos PM Pack Services kunder.
På trods af det store opbud af maskineri er det dog kun en del af PM Pack Services produkter, som er udstillet på Hi. Mens maskinerne er kørt frem er emballagedelen gemt væk. Så på trods af, at emballagedelen udgør halvdelen af virksomhedens omsætning holdes det til mere fødevarespecifikke messer.