Patentguide for fødevarebranchen
Danske virksomheder er ikke altid gode nok til at registrere varemærker og tage patent på opfindelser, mener ekspert.
Af Stefan Buur Hansen
Langt fra alle tænker på disse to ord, når de skal lancere et nyudviklet produkt.
Generelt er danske virksomheder nemlig for dårlige til at registrere egne varemærker samt at tage patent på nye opfindelser.
Netto-metoden går ikke i Kina
Det mener Vibeke Warberg Rohde, der især arbejder med behandlingen af europæiske og kinesiske patentansøgninger og er partner i Awapatent, som er en af Europas førende konsulentvirksomheder inden for immaterielle rettigheder - også kaldet IP (Intellectual Property).
Hun nævner butikskæden Netto som et af mange eksempler. Dansk Supermarked Gruppen åbnede den første Netto-butik i 1981, men først i 1989 søgte man om at få navnet registreret.
Netto blev derfor først registreret som varemærke i august 1991 – 10 år efter, den første butik blev åbnet herhjemme.
- Den risiko bør man simpelthen ikke løbe ikke i udlandet. Det er stort set kun i Danmark, det kan lade sig gøre, at få rettigheder på basis af brug. Andre steder risikerer man at konkurrenter kommer én i forkøbet, pointerer Vibeke Warberg Rohde.
Kina mangedobler patentansøgninger
Et af de lande, der i disse år stormer frem, også når det gælder immaterielle rettigheder, er Kina. Dette ses f.eks. på antallet af internationale patentansøgninger.
I 2000 indleverede kinesere cirka 1.000 af slagsen. Det tal var i 2010 mangedoblet til 12.000.
- Ser man det i forhold til antallet af indbyggere i landene, er dette stadig langt færre end i de vestlige lande, men tendensen er stærkt stigende. Og billedet er et helt andet, hvis man ser på hjemmemarkederne. Her indleverer kineserne f.eks. ca. otte gange så mange brugsmodelansøgninger pr. indbygger som i Danmark, understreger Vibeke Warberg Rohde.
Effektive kinesiske myndigheder
De mange kinesiske patentansøgninger er et tegn på, at kineserne de seneste år selv er blevet langt mere optaget af at beskytte deres egen intellektuelle ejendom.
Og det er heldigt, da antallet af beslaglagte kopivarer fra Kina fortsat er stabilt højt, mens det fra andre ikke-EU-lande er gået ned ad de senere år. En øget opmærksomhed på egne rettigheder følges nemlig gerne med en øget bevidsthed om andres.
Vibeke Warberg Rohde opfordrer derfor til, at man anmelder overtrædelser i Kina til de lokale myndigheder omgående.
- De kinesiske myndigheder er faktisk blevet relativt effektive, siger hun og giver et par tips til, hvordan man holder bedst muligt øje.
Nødvendigt at gribe i egen barm
Det handler om at holde et vågent øje med markedet. Det gælder også tidligere distributører, grossister, producenter og ansatte.
Er der tale om ulovligheder, kan de kinesiske myndigheder skride hurtigt ind med et fogedforbud og lukke ned for forretningen. Og så ruller sagen ellers med et krav om, at en egentlig retssag indledes inden for 15 dage.
Alt sammen er dog kun muligt, hvis man har sørget for at beskytte sin intellektuelle ejendom i tide.
Og ligesom de kinesiske myndigheder altså nu er blevet mere effektive i kampen mod kopisterne, så har Vibeke Warberg Rohde også en afsluttende opfordring til danske virksomheder og privatpersoner, der vil undgå snyderiet.
- Hvis man vil det her til livs, må man også gribe i egen barm. Det kan ikke nytte noget, at man fordømmer industrien med den ene hånd og holder den i live med den anden ved selv at købe kopivarer, lyder formaningen.
