23948sdkhjf

Foss skruer op for udenlandske investeringer

Til gengæld bliver det stadig sværere at tro på, det kan betale sig at lægge sine investeringer i Danmark, advarer direktør.
Nordsjællandske Foss investerer fortsat i Danmark.

Men det bliver efterhånden sværere at fastholde troen på, at det i det lange løb er det mest rentable, pointerer adm. direktør Torben Ladegaard, som bare ved at kigge til Sverige kan se omkostningerne reduceret med 20-25 procent.

- Vi er ikke på vej ud af landet. Men vi skruer i disse år heftigt op for investeringerne i udlandet, siger Foss-direktøren.

Svagest i Nordeuropa
En undersøgelse fra DI viser, at gabet mellem investeringerne ud og ind af Danmark bliver stadig større. I 2009 var beholdningen af danske investeringer i udlandet knap 300 mia. kr. større end beholdningen af udenlandske investeringer i Danmark.

Og set over de seneste fem år har Danmark tiltrukket færre investeringer fra udlandet end andre nordeuropæiske lande. Fra 2006 til 2009 har Danmark tiltrukket investeringer svarende til 1,6 pct. af BNP, hvilket kun er omkring halvdelen af gennemsnittet for de europæiske OECD-lande, viser en analyse udarbejdet af DI.

Det er den udvikling, der får blandt andre Foss til at råbe vagt i gevær.

- Det er vigtigt for os alle sammen – både for virksomheder, men så sandelig også for borgere i Danmark – at der er et attraktivt klima for investeringer i erhvervsudvikling i Danmark. For vi SKAL have noget produktion i Danmark for at beholde de eftertragtede videnarbejdspladser, siger Torben Ladegaard.

Kilde: DI

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079