23948sdkhjf

Dagrofa søger udenlandsk partner

Grossistvirksomheden flirter med tanken om at etablere udenlandsk samarbejde i kryptisk meddelelse.
Dagrofa er mere end parat til at indlede et samarbejde med en udenlandsk partner.

Det siger bestyrelsesformand, Anders Colding Friis til Dansk Handelsblad oven på en kryptisk meddelelse.

- Formålet er at vurdere, om der på attraktive vilkår kan findes partnere, der - i endnu højere grad end i dag kan understøtte Dagrofa i selskabets fortsatte strategiske udvikling. Det vil være en fordel for både købmænd, kunder og medarbejdere.

Dagrofa – der konkurrerer med Coop og Dansk Supermarked – har i øjeblikket en markedsandel i underkanten af 20 procent.

Tesco et emne
Firmaet omsatte sidste år for 23 mia. kr. og har Skandinavisk Holding, hvor Anders Colding Friis er adm. direktør, som storaktionær, mens KFI, der er mindretalsaktionær med en ejerandel på 45 procent i selskabet, er mindretalsaktionær.

De har begge længe talt for at tage en stor udenlandsk partner ind.

- En fremtidig aktionær kan for eksempel være en udenlandsk kæde med indgående branchekendskab, sådan som det i længere tid har været drøftet blandt ejerne, skriver Dagrofa således i meddelelsen.

Dansk Handelsblads oplister NorgesGruppen, som er Dagrofas partner i discountkæden Kiwi, og Sveriges største, Ica, hvis hovedaktionær er den hollandske gigant Ahold, som mulige partnere.

Også den britiske detailgigant, Tesco, har angiveligt meldt sin interesse for at købe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067