Fødevareministeren vil afbureaukratisere fedtafgift
Flere fedtafgifter er formentlig på vej, men de skal sammen med den nuværende være lettere at administrere.
Samtidig lægger hun over for Landbrugsavisen op til, at flere og lignende afgifter kan være på vej.
- Jeg vil prøve at påvirke vores nye skatteminister hen i en retning af at få det her til at fungere mindre bureaukratisk. Men afgiften som sådan den har vi jo planlagt at fastholde og forøge, siger Mette Gjerskov med henvisning til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og fortsætter:
- Det har bare vist sig at den måde, som man har gennemført den på, virker en smule knoldet og bureaukratisk. Jeg har fået eksempler, hvor det ligefrem skader danske virksomheder. I den forstand, at er det klejner, som er danskproduceret, skal man betale fedtafgift både for klejnerne og for det olie, man har stegt dem i, og hvis de er importeret skal du kun betale for det, som er i klejnerne. Det lyder jo ikke klogt rent umiddelbart.
En stort set samlet fødevarebranche har protesteret heftigt over fedtafgiften, hvad man kan læse meget mere om her:
Det mener fødevarebranchen om fedtafgiften
Hvordan kan skatteministeren gøre fedtafgiften lettere at administrere? Kom med bud i kommentarfeltet herunder!