23948sdkhjf

Salg af Euro Cater udsat efter opkøb

Den planlagte skilsmisse mellem Euro Cater og Altor er udsat på ubestemt tid efter fødevarevirksomhedens opkøb af konkurrenten Inco.
Den længe varslede skilsmisse mellem Euro Cater og Altor, der ejer halvdelen af fødevarevirksomheden, er nu udsat på ubestemt tid.

Det sker som følge af Euro Caters opkøb af konkurrenten Inco , som nu skal have tid til at bundfæstne sig i virksomheden.

- For hvert år, der går, kommer vi tættere på en exit, men vi har gjort et stort opkøb med Inco, og vi prioriterer at arbejde videre med optimering samt integrering af denne investering, siger partner Stefan Linder fra Altor Equity Partners, der har ejet halvdelen af det Svenstrup-baserede selskab siden 2006, til Børsen.

Planerne om en børsnotering af Euro Cater er i samme ombæring udskudt.

Et mere balanceret Danmarkskort
- Købet af Inco har givet os en stærkere position i markedet, idet Inco er store på Sjælland, mens vi er stærkest i Jylland. Det har givet os et mere balanceret danmarkskort, siger økonomidirektør i Euro Cater, Henrik Ellegaard.

Han forventer, at effekten af opkøbet kan ses i regnskabet fra 2012, mens Euro Cater nu runder en omsætning på 6 mia. kr., og bundlinjen for 2010/11 lyder på knap 120 mio. kr.

Opkøbet og omstruktureringen af forbindelse med Inco-opkøbet koster omkring 50 mio. kr. i engangsomkostninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062