23948sdkhjf

Slikdirektør: Lovgivningen er dobbeltmoralsk

Den flade moms på fødevarer samt tilbudsaviser fyldt med reklamer for usunde fødevarer gør intet godt for folkesundheden.
Det handler ikke om folkesundheden, men derimod kolde kontanter til statskassen, når skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) endnu en gang skruer afgifterne på blandt andet sukker i vejret.

Det mener Benny Korsholm, som siden 1998 har drevet slikfirmaet Candynavia by MC Konfekture ApS. sammen med hustruen Hanne. Han blander sig i debatten oven på længere tids omtale af blandt andet marmeladeproducenten Fynbo Foods, som har kritiseret den planlagte afgift på sukkerindholdet i marmelade.

- Men vi har hele tiden været tvunget til at betale 23,75 kr. af hele mængden, uanset om der er sukker i eller ej, understreger Benny Korsholm.

Slikket er spist inden Kolding
At sukkerafgiterne som helhed skulle have nogen gavnlig effekt på folkesundheden, tvivler slikdirektøren også på:

- Slik, sodavand, øl og nu også ost og slagtervarer er igen blevet artikler i grænsebutikkerne, men der køber forbrugerne 7-800 gram af hver artikel i stedet for 150 gram, som her i Danmark. Og de ekstra kilo holder jo ikke længere af den grund, men er groft sagt fortæret allerede inden familien er nået til Kolding, siger Benny Korsholm.

Indfør differentieret
Han undrer sig over, at forslaget kan komme fra en såkaldt rød regering, da de forhøjede afgifter vil ramme folk i bunden af samfundet hårdest.

- En direktør er da fuldstændig ligeglad med et par ekstra kroner pr. 100 gram. Han køber i forvejen det sukkerfri slik med en lidt lavere afgift eller økologisk slik til en helt anden pris, mener Benny Korsholm.

Han er derfor klar med et forslag til, hvordan skatteministeren kan slå to fluer med samme smæk. Det handler om både at tilgodese folkesundheden samt at få penge i statskassen.

- Lav en differentieret moms med eksempelvis 10 procent på de sunde grøntsager, 20 procent på andre fødevarer, 30 procent på forbrugsting og 40 procent på flødekager og usunde fødevarer. Desuden burde butikkerne skilte med momssatsen på prisskiltene, så forbrugerne blev opmærksomme på det. Derved ville det handle om sundhed snarere end skatter og afgifter, lyder det fra Benny Korsholm fra Silkeborg-virksomheden, der i dag beskæftiger 12 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079