Danish Crown får nej til vindmøller
Lokalpolitikerne har sat en stopper for Danish Crowns planer om at lade slagteriet i Horsens forsyne med energi fra to vindmøller.
Sådan reagerer fabrikschef Per Laursen fra Danish Crown på nyheden om, at byrådet i Horsens nu har trukket slagteriets to 126 meter høje planlagte vindmøller fra planen.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Danish Crown lancerede vindmølleplanerne i november 2010, og i november sidste år var planerne så fremskredne, at teknisk direktør i Danish Crown, Søren F. Eriksen, sagde:
- Det er et helt nyt område, vi går ind på. Det har vi valgt at gøre, dels fordi vi som en stor elforbruger gerne vil tage vores del af ansvaret for en bæredygtig produktion, dels fordi vi ser en god forretning i det.
Danish Crown havde derfor inviteret til borgermøde onsdag den 25. januar, hvor høringsfristen udløb. Men i går kom så meldingen om, at udvalgsformand Hans Bang-Hansen (V),efter samtaler med byrådets partier, har besluttet at standse processen.
Begrundelsen var, at for mange mennesker ville blive generet af møllerne, skriver avisen, som videre kan oplyse, at der bor 2571 borgere inden for en radius af 1500 meter.