23948sdkhjf

Tilbageholdt direktør efterlyser politisk indgriben

Den i Kina tilbageholdte direktør Jørgen Stølsgård fra Berrifine ønsker handling fra de danske myndigheders side.
Direktør Jørgen Stølsgård fra familievirksomheden Berrifine sidder fortsat tilbageholdt i Kina, som følge af en retslig tvist med rødder tilbage i 2004.

Læs også: Retssag fastholder dansk direktør i Kina

Han efterlyser nu en indgriben fra de danske myndigheders side efter dels at være blevet kontaktet af andre forretningsmænd, der har lidt samme skæbne, og dels at være kommet i besiddelse af et uddrag af den kinesiske lov på området.

- Heraf fremgår det, at en kinesisk domstol er berettiget til at tilbageholde en udenlandsk forretningsmand - legal representative - for firmaet - i al evighed, til han har accepteret den kinesiske domstols afgørelse, siger Jørgen Stølsgård ifølge DAGBLADET Ringsted og fortsætter:

- Når vi taler menneskerettigheder - og taler om almindelige købmænd - og vi har en handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, med udvidet mandat fra EU formandskabet - så må der kunne gøres noget for, at forholdene for almindelige forretningsmænd i Kina ændres.

Den danske ambassade er forhindret i at blande sig i sagen, da den har kommerciel karakter, men myndighederne har dog fokus på den danske bær-direktørs skæbne.

- Det, vi kan sige, er, at vi følger sagen, og at ambassaden i Kina løbende er i kontakt med Jørgen Stølsgård, men på grund af, at det er en kommerciel sag, kan vi ikke gå ind i selve sagen. Jørgen Stølsgård er ikke arresteret, og han modtager juridisk bistand fra egne advokater, siger kontorchef i Udenrigsministeriet, Inge Duran, gennem én af sine medarbejdere til DAGBLADET Ringsted.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094