23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen lover klarere regler

I kølvandet på Joe & the Juice-sagen vil Fødevarestyrelsen udarbejde en særskilt vejledning til håndtering af anprisningsreglerne.
Hvor går grænsen for, hvad man må kalde en drik?

Det spørgsmål var til heftig debat tidligere på året, efter Fødevarestyrelsens kontrollanter havde givet juicekæden Joe & the Juice en sur smiley for at have drikke med navne som "Go Away Doc", "Strong Bones" og "Hangover Heaven" på menukortet.

Udarbejder vejledning
Fødevarestyrelsen satte siden påbuddet på standby, og nu lover myndighederne så renere linjer for fremtiden.

- For yderligere at understøtte en ensartet vurdering af disse gråzone-sager, vil Fødevarestyrelsen udarbejde en særskilt vejledning, der vil kunne benyttes af styrelsens tilsynspersonale i forbindelse med håndteringen af denne type sager, skriver Fødevareminister Mette Gjerskov (S) således i sit svar på et § 20-spørgsmål stillet af Jan E. Jørgensen (V).

Fødevareministeren erkender dog samtidig, at det aldrig vil være muligt at lave 100 procent klart definerede regler for området.

- Visse produktnavne, brands eller markedsføringsudsagn befinder sig i en gråzone, hvor konteksten kan være afgørende for, om navnet/udsagnet er omfattet af reglerne. Der vil derfor altid være tale om et konkret skøn, som skal foretages på baggrund af en helhedsvurdering af det relevante brand, produktnavn eller markedsføringsudsagn, i den aktuelle kontekst, skriver hun i svaret.

Træffer afgørelse i påsken
Sagen mod Joe & the Juice får sin afgørelse i påsken, hvor advokaten for Joe & the Juice mødes med Fødevarestyrelsen.

- På grund af klagen fra Kaspar Basse (ejer af Joe & the Juice, red.) og den almene offentlige interesse for sagen, satte vi det hele på stand by. Nu ser vi på, om de instrukser, der er givet i forbindelse med kontrolbesøget, har været i orden, og vi træffer en afgørelse i påsken, siger Fødevarestyrelsens direktør Esben Egede Rasmussen til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079