23948sdkhjf

Landbruget ønsker højere moms

Landbrug & Fødevarer vil hæve momsen til 26 procent for samtidig at kunne sænke skatten på arbejde.
Hæv momsen fra 25 til 26 procent og fjern i stedet de mange afgifter og gør skatten på arbejde lavere.

Sådan lyder indsparket fra Landbrug & Fødevarer i debatten op til skattereformen.

- Logikken i det er, at alle afgifterne er kommet gradvist, fordi skiftende regeringer har manglet penge til det ene og det andet og ikke har villet tage konsekvensen ved en ærlig forhøjelse af skatterne, som det handler om. Det kan man lige så godt rydde op i og finansiere ved at smøre det ud over det hele. Det er en mere ærlig måde at gøre det på, siger Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, til Børsen.

Læs også: Danskerne ønsker differentieret fødevaremoms

Han tilføjer, at organisationen er fuldt på linje med DI’s tidligere udmelding om, at skattereformen skal finansieres ved offentlige besparelser og effektiviseringer, men at man samtidig anser en højere momssats for en mere realistisk metode.

Carl Aage Dahl afviser samtidig, at en forhøjet momssats vil øge grænsehandlen.

- Problemet bliver jo mindre, når man smører provenuet ud over det hele i stedet for gennem punktafgifter. Det er ikke det ene procentpoint, der rykker grænsehandlen. Det er i stedet punktafgifterne. Det er jo baggrunden for, at grænsehandelsbutikkerne har fået flere kølediske, fordi nye grupper af varer er blevet interessante, siger han.

Momsen i Danmark har været på 25 procent siden 1992.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078