Rugbrøds popularitet er faldende
Det klassiske rugmelsbrød er især på retur i weekenderne og hos unge danskere i hovedstaden.
Samlet set faldet forbruget af rugbrød hvert år med over 1 procent, viser nye tal fra FDB Analyse.
Det er især blandt de unge, rugbrød har mistet sin popularitet.
Kun 41,1 procent af de 15-34-årige spiser normalvis rugbrød til frokost, mens andelen af de 35-54-årige er på 47,7 procent. Mest populært er det brune brød hos de 55-74-årige, hvor andelen er oppe på 64,8 procent.

Endelig viser tallene fra FDB Analyse, at danskerne spiser mest rugbrød mandag til torsdag, mens forbruget falder en anelse i weekenden, hvor det når laveste punkt lørdag.