23948sdkhjf

Overskuddet falder hos Dansk Supermarked

Frasalget af engelske Netto UK kan aflæses direkte i regnskabstallene for årets første kvartal hos Dansk Supermarked.
Dansk Supermarked både omsatte for og tjente færre penge i 1. kvartal af 2012 end det forgangne år.

Med et overskud for perioden på 267 mio. kr. var indtjeningen 26 procent lavere end i 2011, mens omsætningen faldt med godt 1 mia. kr. til 13.030 mio. kr.

I kvartalsrapporten fra A. P. Møller-Mærsk A/S forklares udviklingen blandt andet med en negativt påvirkning af salget af Netto UK samt øgede afskrivninger fra nye forretninger.

Åbnede 13 nye butikker
- Dansk Supermarked vandt markedsandele i Danmark, primært på grund af nye Netto-forretninger, mens omsætningen på de tyske og polske markeder steg på grund af inflation. Omsætningen i Sverige faldt med 4,9 procent på grund af et fald i mængder, uddyber koncernen.

Ifølge kvartalsrapporten steg omsætningen samlet med 0,8 procent i sammenlignelige tal renset for valutaeffekter.

13 nye forretninger blev åbnet i første kvartal 2012, hvilket bragte det samlede antal forretninger op på 1.316.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093