23948sdkhjf

Pølsemænd klar med Cocio-konkurrent

Pølseforeningen, der har i omegnen af 250 medlemmer, er snart klar med et alternativ til den populære kakaomælk fra Esbjerg.
Længere tids stridigheder mellem pølsemændenes sammenslutning, Pølseforeningen, og den vestjyske kakaomælksproducent, Cocio, resulterer nu i en nyskabelse.

Således er Pølseforeningen, som organiserer omkring 250 pølsemænd, snart klar til at lancere deres eget alternativ til Cocio, som man ellers har samarbejdet med siden 1953.

- Vi har igennem seks måneder arbejdet med denne lancering. Der var tre leverandører på banen, som gerne ville producere for os. Efter mange blindsmagninger og lidt justering har vi fundet en rigtig fyldig og cremet chokolademælk, som falder i god smag, siger Kæld Thygesen, der er formand for Pølseforeningens vestjyske afdeling, til Berlingske.

Kunderne bestemmer
Meldingen har vakt stor debat i både de etablerede såvel som de sociale medier, da den i første udgang blev udlagt, som om pølsemændene fremover helt droppede Cocio fra sortimentet.

Men sådan kommer det dog ikke nødvendigvis til at foregå.

- Det er nok både kunderne og pølsemændene selv, der kommer til at afgøre, hvor populær den bliver. Det er jo de enkelte pølsemænd, der bestemmer, hvad der skal sælges. Men det handler også om produktet. Vi skal sørge for at have de ting, som kunderne efterspørger, siger formand for Pølseforeningen, Christan Melgaard, til Berlingske.

Han tilføjer, at Steff-Houlberg er klar til at hjælpe med lanceringen af kakaomælks-alternativet i form af kampagnetilbud ligesom pølsemændene vil kunne købe den nye drik billigere end Cocio.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078