23948sdkhjf

Ikke i orden at lukrere på Noma

Sø- og Handelsretten har netop dømt chokoladeklub for at lukrere på gourmetrestaurantens varemærke.
Mikkelsen Media producerede internetannoncering for Homeenter AB, hvor der skete brug af henvisninger til Restaurant Noma.

- Brugen var en krænkelse af Nomas rettigheder efter markedsføringsloven og varemærkeloven, lyder det i resumeet fra dommen.

Homeenter er en del af den svenske Bonnier koncern, der består af cirka 175 firmaer med cirka 11.000 ansatte. Homeenter beskæftiger sig blandt andet med internetsalg af film, musik og data mv. Homeenter forsøgte i en periode at sælge medlemskaber til en chokoladeklub kaldet ”Club Chokolade”.

Noma blev i begyndelsen af 2011 opmærksom på, at der fra Mikkelsen Medias hjemmeside blev udsendt markedsføringsmateriale for Homeenters Club Chokolade, hvor Restaurant Noma blev omtalt i forbindelse med en konkurrence, som nye kunder kunne deltage i.

Annoncen var udformet som en konkurrence, hvor det var muligt at vinde en middag på Noma og hermed reklamerede Homenenter for restuaranten samtidig med der blev vist billeder af chokolade. Man kunne altså misvisende tro, at chokoladen havde samme kvalitetsstempel som Noma - og den form for markedsføring går altså ikke.

Efter Noma blev opmærksom på kampagnen rettede de straks henvendelse til Homeenter, der prompte lukkede kampagnen.

Svenskerne mener ikke at have gjort noget forkert, da de ikke brugte Nomas eget materiale eller logo, og de havde absolut ikke til hensigt at træde nogen over tæerne. Ikke desto mindre står de nu til at skulle betale en bøde på 150.000 kr. til den danske gourmetrestaurant.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058