23948sdkhjf

Flere millioner til Nørrebro Bryghus

De to ejere Frederik Heegaard og Lars Thuesen har atter skudt penge i det kriseramte mikrobryggeri.
Denne gang lyder kapitalindsprøjtningen på 17,4 mio. kr., hvormed der eftergives gæld på netop dette beløb i den samlede forretning, der ud over Nørrebro Bryghus også tæller Baldersdrønde Bryggeri. Det skriver Børsen onsdag.

Også i 2010 spyttede de to rigmænd penge i kassen og er nu samlet oppe på at have spædet til med ialt 50 mio. kr. Det er håbet, at selskabet kan nå et break-even i løbet af i år, udtaler de to ejere til Børsen.

- Det her tager længere tid og koster flere penge at få vendt rundt, end vi lige regnede med oprindeligt, da vi gik ind. Men vi er ikke komplet idioter, og vi har selvfølgelig en plan med de penge, vi skyder ind, siger Lars Thuesen til avisen.

Frederik Heegaard fremhæver, at salget er steget med 30 pct. i årets første halvår, hvilket får ham til at tro på bedre tider.

Frederik Heegaard og Lars Thuesen har siden de gik ind i Nørrebro Bryghus både afskediget og købt brygmester Frederik Kissmeyer ud af ejerkredsen. Og Hans Henrik Gram blev i 2010 sat af som direktør, hvorefter Lars Thuesen tog chefkasketten på. Det er dog planenat finde en ny direktør til selskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078