23948sdkhjf

Netto neddrosler polske planer

Skarpe forbrugerreaktioner får nu kæden til at begrænse de planlagte indkøb fra især Polen.
I går meddelte Netto, at man vil satse mere på fælles indkøb fra leverandører på tværs af landegrænser.

Læs mere: Netto satser på internationale leverandører.

Kritiske reaktionerne på udsigten til, at der kommer flere polske produkter på Nettos hylder, har været mange og højlydte. Det kommer bag på Nettos direktør, Claus Juel-Jensen, som nu lover at begrænse den planlagte import særligt fra Polen. Det skriver Berlingske.

- Nu har vi i hvert fald fået nogle reaktioner, og vi kan se, at det, kunderne har fokus på og gerne vil have, er danske produkter. Det må vi rette os efter, for det er kunderne, som skal bestemme, hvilke varer vi skal have i Netto, siger Claus Juel-Jensen til Berlingske.

Netto-direktøren fremhæver, at der allerede findes polske produkter på hylderne ved siden af varer fra f.eks. Sverige og Tyskland, og vil derfor ikke udelukke øget indkøb fra Polen i fremtiden. Dog udelukker han, at kæden vil forsøge sig med import af fersk kød og lignende ferskvarer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11