23948sdkhjf

Ny afsætningsvinkel positivt for Sørwi

Den nordjyske pølse- og kødvirksomhed sælger direkte til engroskunderne.
Sørwi, som producerer kød, røgvarer og pålæg i den tungere ende af kvalitetsskalaen, har nu selv stået for en stor del af afsætningen til cateringmarkedet siden årsskiftet 2011.

Efterspørgslen er vokset siden opstarten og er støt stigende. Og det gode navn bliver flittigt efterspurgt på det danske cateringmarked.

Tidligere solgte virksomhed en betydelig del af produktionen gennem cateringselskaber, men har siden årsskiftet 2011 ændret afsætningsmodel. Administrerende direktør Kjeld Pedersen ser det som en stor chance, da det blevet muligt at sælge fra hele varesortimentet - inklusiv importerede delikatesser - til kunderne.

- Det har været et sejt træk siden januar, men også en spændende og positiv proces for Sørwi. Det har været dejligt at komme tættere på kunderne og mærke den lokale opbakning der har været til virksomheden og dens produkter, siger Kjeld Pedersen til Food-Supply.

Bred kundekreds skal være endnu større
Sørwi’s produkter er bedst kendt fra Skagen til Hobro. Målsætningen er derfor at opbygge en kundekreds og blive bedre kendt i resten af landet.

Til formålet arbejder 4 sælgere på at få selskabets varer ud til kunderne. 3 af dem arbejder i Jylland, mens den sidste beskæftiger sig med det øvrige Danmark.

Selskabet leverer ikke kun direkte til kantiner, storkøkkener, restaurationer og detailhandlen. Kunderne kan også gå i dialog med Sørwi og få skræddersyet produkter. Det kan bl.a. gøres via selskabets webshop, hvor kunderne let kan få overblik over sortimentet og bestille netop det de står og mangler. Dermed er virksomheden altid tæt på kunderne.

I dag tæller Sørwi's kunder bl.a. Dansk Supermarked, herunder Salling, Føtex, Bilka og Netto, Coop, herunder Kvickly og SuperBrugsen, SuperBest - herunder Sparkæden, Løvbjerg samt Lidl. Udover detailhandlen leveres også til Aalborg Kommunes storkøkkener, store regionale kantiner, færger, et antal restauranter og hoteller samt Fårup Sommerland. Detailhandlen og grossister i Grønland får hver uge leverancer fra det nordjyske kødfirma.






Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078