Solina Denmark opruster Foodservice-forretningen
Solina Denmark opruster med ansættelse af Henrik Lindskov i en nyoprettet stilling som salgschef.
Pr. 1/1-2020 vil Henrik få ansvaret for salg til Foodservice-forretningen, hvilket indebære salg af småposer til mealboxes samt salg til Out Of Home koncepter i Danmark og resten af norden. Henrik har over 20 års erfaring med Foodservice segmentet fra bl.a. Easyfood A/S, Catering Engros A/S, DLG Food, Saligo – Greenfood og senest Sun Salat.
”Vi ønsker at have et tæt samarbejde med vores kunder og et indgående kendskab til deres forretning, så vi kan hjælpe dem med at imødekomme deres målsætninger. Med Henriks ansættelse og de kompetencer og erfaringer han har med sig fra foodservice segmentet, har vi styrket vores forretning så vi endnu bedre kan rådgive vores kunder og være den professionelle sparringspartner vi ønsker” – Peter Albrecht, Sales Manager, Solina Denmark.
Solina Denmark arbejder med salg af krydderier, marinader og funktionelle ingredienser mm. til brug i industrien, foodservice og catering.
”En stor international koncern som Solina Group, har en spændende produktportefølje med produkter fra bl.a. Holland og Frankrig, som jeg ser frem til, at præsenterer for Foodservice segmentet i Danmark og resten af norden. Jeg ser frem til at blive en del af en virksomhed i vækst og styrke Solina Denmarks tilstedeværelse i Foodservice segmentet” – udtaler Henrik Lindskov.