23948sdkhjf
Del siden
Annonce

AxFlow A/S tilbyder: Hermetic kemipumpe til flydende gasarter og kølemidler

Axflow A/S kan tilbyde et- og flertrins centrifugalpumper fra Hermetic med spalterørsmotorer til flydende gasarter og kølemidler.

Ettrins pumpen
Pumpetype CNF er speciel udviklet til transport af flydende gasarter med ekstreme stejle damptrykskurver. Pumpen opfylder standarden for kemipumper, EN22858 og ISO2858, og leveres som blokpumpe.
Pumpen er f. eks. velegnet til transport af R717 (ammoniak), R22 (freon), kuldioxid, R134a, R404a, R11, R12, metanol, siliciumolie KT3 og litiumbromid.
Køling af motoren og smøring af lejer sker ved hjælp af pumpemediet. Mediet tages fra pumpens trykside gennem et filter. Når mediet har passeret gennem motoren, tilsluttes det igen pumpens trykside. Lejernes aksiale bevægelse er hydraulisk balanceret af pumpehjulets design.
Den maksimale kapacitet er 50 kubikmeter i timen. Pumpen yder en trykhøjde op til 57 mVs.

Flertrinspumpen
Type CAM og CAMR, som er en totrins- eller firetrinspumpe, er udviklet til transport af ammoniak, freon og andre kølemidler. Desuden kan pumpetyperne transportere de samme medier som type CNF.
Pumpetyperne har en lav NPSH-værdi.
Pumpetyperne er desuden velegnet til transportopgaver i skibe og derfor godkendt af flere klassifikationsselskaber.
Til køling af motoren og smøring af lejerne benyttes pumpemediet, som tages fra det sidste pumpehjul på pumpens trykside. Mediet ledes gennem motoren og føres gennem en akselbøsning, ikke til pumpens sugeside, men tilbage mellem to pumpehjul.
De aksiale lejers bevægelse er hydraulisk balanceret.
Pumpernes maksimale kapacitet er 35 kubikmeter i timen. De kan yde en trykhøjde op til 135 mVs.

Tryk, temp. og materialer
Pumpetyperne leveres med flanger efter DIN2534 og tryktrin PN25.
Temperaturområdet er fra minus 50. graders C. til plus 30 grader C.
Pumpehuset er i støbejern, JS 1025. Løbehjulet for type CNF i JL 1040 og for typerne CAM og CAMR i JL1030.

Sikring og overvågning af mediets flow.
Axflow A/S anbefaler at beskytte pumpetyperne mod enhver form for ekstreme væskekapaciter ved hjælp af to blænder. Den ene blænde med minimum væskekapacitet garanterer den nødvendige væskemængde til bortledning af motorvarmen.
Den anden blænde med maksimum væskekapacitet garanterer det nødvendige differenstryk i rotorrummet, så delstrømmen altid opretholdes, hvorved man undgår fordampning af denne.
Leveringsprogrammet fra Axflow A/S omfatter også pumper op til tolv trin i tandemudførelse med en maksimal løftehøjde op til 400 mVs og flanger med et tryktrin op til PN320. Desuden indeholder programmet pumper i kunstofudførelse i PTFE og selvansugende magnetpumper med eller uden varmekappe.

Kontakt AxFlow på tlf. 7010 3550 for yderligere information. Eller klik ind på vores nye hjemmeside www.axflow.dk for information om vores andre produkter.

AxFlow A/S
Schæfergårdsvej 19
2765 Smørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20557699

Send til en kollega

0.031