23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyudviklet pumpe til sterile anvendelser

Samarbejde mellem Tapflo og Teknologisk Institut om EHEDG Certificering af ny pumpe til sterile anvendelser.

Svenske Tapflo har lanceret en membranpumpe i virksomhedens nye aseptic-serie. Pumpeserien, som vil kunne fås i tre størrelser, er konstrueret til sterile anvendelser inden for primært lægemiddel-, bioteknik- og fødevareindustrien.

Dette er Tapflos første pumpeserie, som takket være en speciel udformning er blevet godkendt af et af EHEDG's testcentre hos Teknologisk Institut i Kolding. Pumpeserien er certificeret ifølge EHEDG, The European Hygienic Design Group, som er den førende organisation til godkendelse af fødevareudstyr i Europa.

Den aseptiske pumpeserie vil kunne fås i tre størrelser, som stort set dækker markedets behov. Først ude er den mindste pumpe i serien med et maksimalt flow på 94 liter pr. minut.

For at få en pumpe EHEDG-certificeret kræves det, at den er konstrureret i henhold til EHEDG's Guidelines for hygiejnisk design herunder at pumpen ikke har indvendige horisontale flader.
Endvidere har pumpen ved EHEDG's test vist, at den er let rengørlig.

Årsagen er, at ingen væsker må kunne blive tilbage i pumpen, når den standser. Pumperne leveres på en platform, som muliggør, at de kan roteres. Rotationen gør, at pumperne let kan tømmes og rengøres uden demontering.

Pumperne er, ud over EHEDG-certificeringen, også ATEX-certificerede. Dette er et krav, når de skal anvendes inden for blandt andet lægemiddelindustrien, som håndterer brandfarlige væsker.

Desuden er komponenterne i pumpen godkendte ifølge FDA, Food and Drug Administration. Pumpeserien er også testet og godkendt af Teknologisk Institut noget, som forbedrer forretningsmulighederne med ovennævnte brancher.

Den lancerede serie er, præcis som de øvrige membranpumper, opbygget af et minimalt antal komponenter. Det gør pumperne både driftssikre og lette at vedligeholde. Den nye serie består desuden hovedsageligt af komponenter, som også findes i virksomhedens øvrige membranpumper.

Membranpumpen behøver ingen adgang til elektricitet, men drives udelukkende af trykluft eller anden egnet drivgas. Pumpekapaciteten justeres ved, at lufttrykket til pumpen ændres, hvilket gør det enkelt at tilpasse den til fremstillingsprocessen.

Pumperne er enkle at installere, og de kræver heller ikke nogen speciel uddannelse. Få bevægelige dele påvirker også levetiden positivt og minimerer risikoen for driftsstop i processen.tp

Yderligere information:

Tapflo Danmark ApS
3645 4600

eller

Teknologisk Institut
Henrik Classen
7220 1943
henrik.classen@teknologisk.dk

Teknologisk Institut
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Send til en kollega

0.031