23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et korps af interim-ledere sikrede medicovirksomhed stor succes

Det var et korps af interim-ledere, som midt i en tid med opsigelser og usikkerhed fik skabt succes hos en af Danmarks største virksomheder. Endda så stor en succes, at virksomheden kunne indtage pladsen som førende i leveringssikkerhed, lige midt i en tid, hvor virksomheden ellers stod i ”flytterod”.

Pågældende virksomhed meldte i 2007 ud, at den ville flytte halvdelen af sine 900 arbejdspladser til Asien, og det skabte en forventelig uro i virksomheden, hvor nogle medarbejdere straks forlod deres job, og andre valgte at blive, men var utrygge ved usikkerheden. Endelig var det umiddelbart også svært for virksomheden at bevare samme høje tillid hos sine samarbejdspartnere.

Men så valgte ejerne at satse på interim-ledelse. Først blev den erfarne erhvervsmand Jørgen Wagner ansat som leder af overgangsprocessen, og han udnævnte yderligere syv interim-ledere til at stå for de forskellige afdelinger.

”Det første, jeg gjorde var at finde interim-ledere til at stå for lager, indkøb og som teamledere. En del folk, også ledere, var faldet fra, da nyheden om udflytningen kom ud, men virksomheden skulle jo fortsat køre, også under flytteprocessen.
Der er jo hele tiden konkurrenter derude, og de har let adgang, hvis virksomheden er ustabil i en periode. Derfor skulle virksomheden fortsætte med at producere i Danmark”, fortæller Jørgen Wagner, som i dag er en del af Skelmose Interim Leder Teamet.

Han havde i forvejen været involveret i en række andre interim-forløb i Danmark, blandt andet da den tidligere Mærsk-ejede virksomhed Unomedical blev overtaget af den amerikansk-ejede koncern ConvaTec og flyttede sin produktion til Slovakiet. Interim-ledere kan nemlig sagtens skifte fra den ene virksomhed til den anden, for det gælder ikke om at kende firmaets produkter til bunds, men derimod om at have flair for at styrke en virksomhed.
Det flair har Jørgen Wagner.

”I og med at vi satte kraftigt ind på at styrke virksomhedens flow, at visualisere processen gennem LEAN og at få bygget nogle gode lagre op, opnåede vi nogle rimelig bemærkelsesværdige resultater. Virksomheden kom efter nogle måneder til at ligge nummer ét på leveringssiden, foran andre virksomheder med samme produkter, økonomien blev kraftigt styrket, og der blev skabt en ny ånd blandt de tilbageblevne i virksomheden. Som interim-leder er fordelen, at du ikke skal bruge kræfter på at gøre karriere i virksomheden, men kun på at løse en bunden opgave, hvor du skal fra A til B”, siger Jørgen Wagner.

”Samtidig gjorde jeg meget ud af at bruge det, jeg kaldte ledelsesservice. Det vil sige, at jeg trak på virksomhedens erfarne medarbejderes viden, når jeg skulle træffe beslutninger, og jeg bestræbte mig på at udvise empati og forståelse. Nogle tror, at interim-ledere kommer ind som en slags selvbestaltede supermænd, der diktatorisk styrer virksomheden, men den slags har jeg selv allergi over for. Jeg går ikke ind for top-down-ledelse”, siger Jørgen Wagner.

Virksomheden kom ved hjælp af sit korps af interim-ledere igennem de cirka to års omstillingsproces med flotte resultater.

For yderligere information kan Klavs D. Hansen kontaktes på tlf. 41 83 13 39 eller e-mail kdh@skelmoseconsulting.dk

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Send til en kollega

0.034