23948sdkhjf
Del siden
Annonce

KIK på Kvalitet i Kyllingebranchen

Kvalitetskonceptet Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen, KIK, skal dokumentere kvalitet og sporbarhed gennem hele kyllingebranchen. Initiativet åbner op for dialog med de danske myndigheder om effektivisering af den offentlige og private kontrol.

Gennem kvalitetskonceptet Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen, KIK, samler Dansk Slagtefjerkræ hele branchen om et fælles mål: At skabe verdens bedste og mest veldokumenterede kyllinger.

Certificerings- og inspektionsvirksomheden Bureau Veritas har i 2010 gennemført en række audits, og den 21. december fik KIK-styregruppen en erklæring fra Bureau Veritas, der dokumenterer overensstemmelse mellem mål og indsats. Desuden bliver en række optimeringsområder for 2011 og 2012 opremset, som vil blive implementeret sideløbende med en harmonisering af de kontroller, audits og inspektioner, som der gennemføres gennem hele branchen.

- Dette projekt rummer perspektiver for en konstruktiv dialog med de relevante danske myndigheder mht. en effektivisering af den offentlige og private kontrol. Det vil være hensigtsmæssigt at udveksle resultaterne af de veldokumenterede besøg mellem myndigheder og andre kontrolorganer, så der kan spares både tid og penge - uden at det går ud over sikkerheden, siger administrerende direktør Jacob Færgemand, Bureau Veritas Certification.

Læs mere om Kvalitet i Kyllingebranchen på www.bureauveritas.dk - under seneste nyt

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.047