23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny og innovativ inspektionsordning til restaurations- og cateringbranchen

Gennem en helt ny og innovativ inspektionsordning kan restaurations- og cateringvirksomheder nu både styrke fødevaresikkerheden og kvaliteten.

Gennem en helt ny og innovativ inspektionsordning kan restaurations- og cateringvirksomheder nu både styrke fødevaresikkerheden og dialogen med fødevaremyndighederne. Bureau Veritas Hygiejnekontrol+ er en inspektionsordning, der er udviklet i samarbejde mellem Bureau Veritas Food Inspection og Fødevarestyrelsen, og som starter 1. april 2011 som implementeringsprojekt, der skal vurderes af Fødevarestyrelsen.

Formålet med implementeringsprojektet er at vurdere effekten af ordningen hos de deltagende virksomheder og dels at vurdere behovet for om denne ordning vil give fordele i forhold til kontrolfrekvens og dermed opnå elitestatus.

- Bureau Veritas Hygiejnekontrol+ inspicerer lovens krav til hygiejne, fødevaresikkerhed og egenkontrol, men kan derudover integrere virksomhedens egne krav til f.eks. kulinarisk kvalitet, økologi og sund kost. Inspektørerne fokuserer på flere aspekter af sikkerhed og hygiejne, og målet er et generelt løft af kvaliteten. Under inspektionerne er der mulighed for træning af medarbejdere og rig lejlighed til at stille spørgsmål. Derudover er inspektionerne en god forberedelse til myndighedsbesøgene, da myndighederne har mulighed for at tage udgangspunkt i inspektionsrapporterne, siger Business Developer & Food Inspector Lone Hansen, Bureau Veritas Food Inspection, som er drivkraften bag ordningen.

Bureau Veritas Hygiejne+ henvender sig i første omgang til restaurationer, cateringvirksomheder og fiskehandlere, og senere forventes det, at ordningen udvides til også at omfatte andre virksomheder, der håndterer og forarbejder fødevarer.

Ordningen lanceres 1. april 2011 og planlagt til evaluering sidst i 2012.

Bureau Veritas Food Inspection deltager på fødevaremessen TEMA 11 i Bella Center fra 27. februar til 2. marts 2011 (stand C1-014A), og gennemfører tirsdag den 1. marts 2011 kl. 13.00-15.00 et seminar om inspektionsordningen.

For mere information om Bureau Veritas Hygiejnekontrol+ - Kontakt Business Developer & Food Inspector Lone Hansen, Bureau Veritas Food Inspection, på mobil 2629 7314.

Bureau Veritas
Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.078