23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Er du vores nye salgsdirektør?

Er du salgsorienteret? og kan du lægge en effektiv salgsstrategi, så er du måske lige den person, som vi mangler!

Er du vores nye salgsdirektør?

Salgsudvikling og ledelse
Du får ansvaret for at videreudvikle salget og salgsstyrken. I tæt sparring med den administrerende direktør udvikler og eksekverer du en ny salgsstrategi, ligesom du fastlægger budgetter, handlingsplaner, marketingtiltag mv. Du arbejder systematisk med salgs- og nøgletalsopfølgning, forecasting, salgsudvikling, mødestrukturer og rapportering (brug af CRM) og sikrer, at dine sælgere gør det samme. Med din strategiske og solide markedsindsigt afsøger og screener du løbende mulighederne for virksomheds- og salgsudvikling via etablering af strategiske samarbejder eller opkøb. Med tæt daglig ledelse udfordrer og udvikler du salgsstyrken, så koncernens forventninger til virksomheden kan indfris.

Salgsfokus, salgsledelse og salgsstrategi
Du er kunde- og markedsfokuseret og har dokumenteret succesfuld salgserfaring. Du ved, hvad der skal til for at coache og motivere tekniske sælgere og går om nødvendigt gerne forrest i salget. Du ved, hvordan man udarbejder, løbende tilpasser og eksekverer en god salgsstrategi. Du har en teknisk uddannelse eller baggrund, som sælgerne og kunderne vil nyde godt af. Oprindeligt er du sikkert uddannet som automekaniker, værktøjsmager, industritekniker, maskinarbejder eller lign. og har efterfølgende suppleret med en kommerciel uddannelse og godt købmandskab. Du har et stort drive, en vilje og evne til at nå dine mål, og du er kendt som en, der kan få det optimale ud af et team. Du behersker MS Office og tillige engelsk i skrift og tale. I dit arbejde med videreudvikling af salgsstyrken må du påregne nogen rejseaktivitet i Danmark, ligesom du kan forvente 10-15 rejsedage til udenlandske leverandører.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der alene beskæftiger sig med kvalitetsprodukter, hvor der organisatorisk er højt til loftet, og hvor beslutningsvejene er korte. Der er store muligheder for strategisk indflydelse samt personlig udvikling. Med stillingen følger en attraktiv lønpakke, der modsvarer de stillede krav.

Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www. mercuri.dk (referencenummer: DK-132-45456) og vedhæfte ansøgning og CV.





AVN Teknik A/S
Dalager 1
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54579128

Send til en kollega

0.11