Republikken Moldova er nok en af de sidste hvide pletter på Dansk erhvervslivs europakort.
Men nu er der forandringer i luften, og forandringerne sker hurtigt.
Republikken Moldova er nok det land i EU's østlige naboskab, som hurtigst og mest entusiastisk indenfor de sidste år har fået sat gang i en reformproces, som med hastige skridt vil bidrage til at styrke det unge demokrati, den fremvoksende retsstat og ikke mindst fremskridtene mod en åben markedsøkonomi. Landet regeres af en koalition af demokratiske partier, som har fundet sammen under navnet ”Alliance for European Integration”. Og navnet siger det hele. Det er regeringens erklærede mål – på sigt og gerne så hurtigt som muligt – at opnå medlemskab for Moldova i EU. Adskillige andre lande i EUs østlige nabolag er ikke så klare som Moldova i deres udmeldinger, men må formodes på sigt at have tilsvarende målsætninger. Ingen af disse lande viser dog så store fremskridt og vilje til forandring som Moldova, når det gælder systemforandringer og tilpasningen af økonomien til de kriterier, som er en forudsætning for EU medlemskab.
Og dette belønnes af det internationale samfund. Betydelig bistand til støtte for reformprocessen er blevet øremærket til Moldova, først og fremmest fra EU men også fra individuelle EU medlemslande (inklusive Danmark og de andre Nordiske lande), USA, Verdensbanken, IMF, IFAD og fra FN systemet. Senest har Danske IFU åbnet for støtte til Danske firmaers investeringer i landet i form af deltagelse med aktiekapital og/eller lån til joint venture selskaber i Moldova.
Efter mange år med stort set ingen Dansk interesse for Moldova, konstaterer den Danske ambassade i Bukarest - som også dækker Moldova - en stigende interesse i Dansk erhvervsliv for landet. Vi er således tidligt ude, men halter alligevel noget efter lande som Italien, Østrig, Tyskland og Benelux, hvis erhvervsliv udviser et hastigt stigende engagement i Moldova, både i form af handel og investeringer.
Og når man ser nærmere på Moldova, er det ikke svært at forstå, hvorfor dette sker. Det er naturligvis reformprocessen, der har sat det hele i gang. Men derudover har Moldova en række objektive - til dels naturgivne – fordele, som forstærker denne interesse. Landet – som er et potentielt rigt landbrugsland - er placeret centralt i Europas midte, på den østlige side vendt mod Rusland/CIS og Ukraine og på den vestlige mod EU. Landet har frihandelsaftale med CIS og forventes i den nære fremtid at opstarte forhandlinger med EU om en dyb og omfattende frihandelsaftale. Til dette kommer adgang til en flittig og veluddannet arbejdsstyrke, som i stort omfang behersker adskillige sprog ( de fleste moldovarere taler både rumænsk og russisk og mange taler også engelsk, fransk, italiensk og spansk).
Det er på ovennævnte baggrund, at ambassaden i Bukarest nu tager initiativ til et dansk eksportfremstød i Moldova: ” Danske Dage i Moldova”. Fremstødet vil finde sted i Moldovas hovedstad Chisinau i dagene 11 – 12 oktober 2011, og vil have det doppelte formål både at introducere Moldova til danske firmaer og samtidig introducere Danmark og Danske firmaer til Moldovas beslutningstagere, det være sig ministre, politikere, embedsmænd , samt til internationale organisationer som finansierer programmer og projekter i Moldova og naturligvis ikke mindst til repræsentanter for Moldovas erhvervsliv. Ambassader ser interessante muligheder i særdeleshed inden for sektorerne landbrug og agroindustri, vand og energi inklusive vedvarende energi og fjernvarme, IT og telekommunikation, transport og sundhed.
Interesserede firmaer kan få mere information vedrørende fremstødet og mulighederne i Moldova ved at henvende sig til enten ambassadør Michael Sternberg eller eksport rådgiver Razvan Stroe, ambassaden i Bukarest.
RAZVAN STROE / razstr@um.dk
HEAD OF COMMERCIAL DEPARTMENT
PHONE DIRECT LINE: +40 21 300 08 12

ROYAL DANISH EMBASSY BUCHAREST
3, Dr Burghelea street, Sector 2, Bucharest, 024031
PHONE: +40 21 300 08 00
FAX: +40 21 312 03 58
www.ambbukarest.um.dk
www.dtcsee.um.dk