Danish Offshore Energy Group laver eksportfremstød i Singapore
OSEA messen i Singapore, der afholdes den 27. - 30. november 2012, er olie og gas branchens største og mest betydningsfulde messe i Asien-Pacific.
Iflg. Jørn Hansen fra Danish Offshore Energy Group (DOEG) er det i Singapore man skaber nye kontakter til offshore verdenen. Her er ingeniørvirksomheder og indkøbsorganisationer for alle vigtige aktører i offshore industrien repræsenteret.
OSEA udstillingen, som DOEG nu har fået bevilliget tilskud til fra Eksportrådet, er et vigtigt kontaktpunkt til de nye vækstmarkeder som Singapore, Korea og Kina. Danske virksomheder, der anses som attraktive underleverandører til producenterne indenfor olie og gas sektoren, har på messen en stor mulighed for at markedsføre deres produkter, viden og kompetencer. Idet eksportfremstødet modtager tilskud, vil virksomheder, der ikke af medlem af DOEG, også have mulighed for at deltage.
OSEA 2010 blev en stor succes for svejseudstyrsleverandøren Walter Schnorrer Welding Equipment fra Aalborg, der for første gang præsenterede sine kvalitetsprodukter på det fjernøstlige marked. Lene Schnorrer fra Walter Schnorrer Welding Equipment udtaler: ”Vi, som en lille virksomhed, ville aldrig være kommet ud på dette fjerne marked ved egen hjælp. Men det nøglefærdige koncept som Danish Offshore Energy Group tilbyder, med en fælles stand og alle serviceydelserne, virker fantastisk godt. Den danske fællesstand giver en stærk profilering af en mindre virksomhed som vores, ved at være en del af en større dansk gruppestand.
For Walter Schnorrer Welding Equipment var OSEA udstillingen en stor succes. Vi fandt en forhandler i Singapore som bl.a. overtog alle vore produkter fra udstillingen. Samarbejdet med forhandleren i Singapore har senere udviklet sig særdeles positivt. Ud over Singapore fik vi en forhandler i Australien og New Zealand.”
Walter Schnorrer Welding Equipment deltager igen på DOEG´s fællesstand på OSEA 2012.
For yderligere oplysninger kontakt: Jørn Hansen, Danish Offshore Energy Group. Direkte tlf: +45 8720 4566. E-mail: jorn.hansen@dk-export.dk
OSEA eksportfremstød arrangeret af Danish Offshore Energy Group
Danish Offshore Energy Group - netværkets hjemmeside
OSEA 2012
Eksportforeningen