23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny hurtig metode til bestemmelse af Yersinia

Eurofins Steins tilbyder nu en akkrediteret RT-PCR metode til påvisning af Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis

Hidtil har man mest benyttet sig af dyrkningsmetoder til påvisning af Yersinia, hvilket er en meget langsommelig test, som kan tage mere end en måned, da det indebærer kold opformering i op til tre uger før påvisning og konfirmeringstest. Den nye RT-PCR metode er mere sensitiv, specifik og den leveres på ca. fem dage.

Hvert år findes der langt færre tilfælde af Yersinia udbrud i forhold til de førende bakterier Salmonella og Campylobacter. I Finland har man haft mere fokus på bakterien, da de i en årrække har haft problemer med den i blandt andet gulerødder.

Yersinia er en patogen bakterie, som hører til gruppen af tarmbakterier. Smittevejen er fækal - oral, og kæledyr og husdyr kan være smittekilder. Børn og fx slagtere kan således være udsatte for smitte. Sygdommen hedder yersiniose og er oftest mave-tarm betændelse, som kan variere fra et let maveonde til et meget langvarigt sygdomsforløb. Symptomerne kan ligne blindtarmsbetændelse, og i enkelte tilfælde forekommer blodforgiftning. I nogle tilfælde forekommer sen-infektions komplikationer såsom eksem og betændelse i huden samt svære og langvarige ledsmerter.

Yersinia enterocolitica forekommer hyppigst i svinekød og i mælkeprodukter. Yersinia pseudotuberculosis forekommer også i mælkeprodukter og i svinekød, men findes fx også i vand og i jord og kan derved smitte til rodfrugter og andre grøntsager. Yersinia pseudotuberculosis kendes fra større udbrud i forbindelse med indtagelse af rå gulerødder.

Yersinia bakterier vokser ved lave temperaturer 0-40°C både i vacuumpakninger og i modificeret atmosfære pakninger. Den kan vokse i relativt salte fødevarer såsom bacon og hamburgerryg. Bakterien vokser ved pH værdier mellem 4 og 9. Den er varmefølsom og dræbes ved få minutter ved 60°C. Yersinia klarer sig dårligt i konkurrence med andre psycrotrofe bakterier. I hygiejnisk fremstillede letsaltede vacuumpakkede kølede produkter, kan der derfor være risiko for at Yersinia kan vokse frem.

For yderligere information kontakt vores kundecenter food-mikrobiologi@eurofins.dk

Eurofins Steins Laboratorium A/S
Ladelundvej 85
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87373010

Send til en kollega

0.047