Seminar: Mål dine marketingresultater – offline og online
Den 21. november holder Danish Export Marketing Group seminaret "Mål dine marketingresultater - offline og online". Her kan du høre om effektmåling, og du får konkrete værktøjer med hjem til din måling af PR og markedsføring.
Kender du effekten af dine markedsføringsindsatser? Kravene til dokumentation af effekt er øget markant, og de fleste marketingafdelinger skal lægge kontante tal på bordet, når der skal argumenteres for næste års indsatser og budgetter.
På seminaret sætter Danish Export Marketing Group spot på effektmåling. Du får værktøjer med hjem til at dokumentere dine resultater og skabe viden om, hvilke indsatser der virker bedst.
På seminaret afholder vi også det årlige valg til sektionsrådet for Danish Export Marketing Group.
Du kan se program for dagen samt tilmelde dig på Danish Export Marketing Groups hjemmeside. Tilmeldingen er åben til den 19. november.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakt Kristine Stange (kristine.stange@dk-export.dk) eller Tanja Hai (tanja.hai@dk-export.dk).