23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Traysealerlinje til convenience-produkter

Trenden i retning af convenience-produkter fortsætter med uformindsket styrke. Ligesom cateringsektoren fokuserer på ready-to-cook-produkter, søger forbrugerne primært fødevarer, der enten er spiseklare, eller blot skal varmes.

Convenience-produkter skal ikke kun smage godt og være nemme at forbruge; de skal også se tiltalende ud. Emballagen spiller en afgørende rolle ved købsbeslutningen. Pakkeformatet skal gøre det nemt at tilberede og forbruge maden – f.eks. vha. ovnklare bakker, bakker som kan tåle mikroovn eller flerrumsbakker. Samtidig skal indholdet præsenteres på en attraktiv måde og emballagen skal bære brandværdierne samt fremhæve fordelene ved produktet.

For at producenter og lønpakkere af convenience-produkter kan få et indtryk af end-to-end automatisering af pakkeprocessen præsenterer MULTIVAC en komplet traysealerlinje med denester, kædetrukket indkøbsbånd, fylder samt mærknings- og kontroludstyr på interpack 2014..

Traysealerlinje til pakning af convenience-produkter
Hjertet i linjen er en fuldautomatisk, mellemstor T 600 traysealer, som pakker op til 40 bakker per minut. Maskinen er meget fleksibel med hensyn til pakketyper: denne model producerer MAP-pakker med og uden LID film, Isopak skin-pakker og pakker efter Slicepak-konceptet.

Bakkerne dispensers vha. en MULTIVAC tray denester (MTD), der kendetegnes ved en letvægtskonstruktion og simpel betjening. Denesteren lever op til MULTIVAC Hygienic DesignTM og er derfor velegnet til anvendelse i aggressive miljøer. Denesteren kan meget nemt til-passes forskellige bakkeformater. Styringen er integreret i MULTIVAC HMI 2.0 brugerfladen på traysealeren, og der kræves således ikke en separat terminal.

Tilførslen af bakker sker vha. et kædetrukket indløbsbånd, som placerer bakkerne præcist ved bakkegriberen.

Til fyldning af bakkerne anvendes en SD-M fylder, der er fremstillet af Maschinenfabrik Leonhardt GmbH. Fylderen er specielt velegnet til skånsom fyldning af følsomme fødevarer, der ikke kan pumpes. Doseringskapaciteten ligger fra 30 til 60 takter per minut.

Kvalitetskontrollen sker vha. en X-ray scanner fra MULTIVAC Marking & Inspection. Med en hastighed på op til 120 m/min. kontrollerer systemet pakkerne for fremmedlegemer, korrekt form og fuldstændighed.

Et L 301 båndetiketteringsanlæg af den nye generation fra MULTIVAC Marking & Inspection er integreret i linjen til etikettering af bakkerne. Anlægget er udstyret med en labeldispenser, ligeledes af den nye generation, der er kendetegnet ved et meget højt præcisionsniveau. L 301 styres via traysealerens HMI-styring.

Multivac, med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og markedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fødevarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. Multivac er markedsførende i branchen. Koncernen har lidt over 4000 ansatte på verdensplan.
Siden 1988 har Multivac A/S i Danmark været et datterselskab under Multivac Export AG i Schweiz.

Multivac A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. Multivac A/S har agenturet for Weber, PFM, Ishida og Bizerba samt samarbejde med BEMIS Europe.

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047