Doseringsanlæg til Arla Foods Birkum Ost
EGATEC A/S har leveret et doseringsanlæg til Arla Foods Birkum Ost, der er kendt for deres produkter som Buko smelteost og Lillebror Ostehaps.
Arla Foods Birkum Ost, som er kendt for kvalitetsprodukterne Buko smelteost og Lillebror Ostehaps, havde en ide til en maskine, som skulle optimere doseringsforhold og fordeling af ingredienserne i smelteosten. EGATEC er gode til doseringsopgaver i fødevareproduktioner og har stor erfaring med at konstruere fødevaregodkendte maskiner og anlæg. Derfor indgik Arla et tæt samarbejde med EGATEC om at konstruere maskinen ud fra de eksisterende ideer og krav til optimering. Løsningen blev et fordeler- og vejecellesystem med en nøjagtig dosering, samt en homogen omrøring og fordeling af ingredienstilsætning i ostemassen.
I samarbejde med Arlas tekniske personale blev det nye doseringsanlæg tegnet og konstrueret, samt bygget i EGATECs egen montagehal. Efter test og godkendelse, blev anlægget implementeret med den eksisterende blandebeholder on site og testet i produktionen. Undervejs blev operatørerne uddannet i at anvende den ny maskine.
Du kan læse mere om løsningen her
Har du noget der skal doseres, hvad enten der er fødevarer eller andre emner, så kontakt EGATEC for en uforpligtende snak om dit behov; André Hansen, ah@egatec.dk eller +45 61 61 10 63
Kort om EGATEC A/S:
EGATEC A/S blev etableret i 2003 og firmaet består nu af 16 ingeniører og teknikere, der brænder for at udvikle en optimal løsning for dig, leveret til aftalt tid. Vores fokusområder er alt inden for udvikling af specialmaskiner og robotløsninger til automatisering.