Innoterm og Danfoss i internationalt selskab
Det kinesiske firma Yantai Moon aflagde i sidste uge Danmark et besøg, da de ønskede at se et dansk industrianlæg med Danfoss-komponenter. Innoterm og Danfoss præsenterede dem i denne forbindelse for det nyligt færdiggjorte Danish Crown Holsted.
Torsdag den 16. oktober 2014 havde Innoterm i samarbejde med Danfoss, fint besøg fra Kina. Formanden og udviklingsdirektøren for Yantai Moon, der udvikler og producerer varmepumper og industrianlæg i Østen, ønskede at opleve hvordan deres europæiske kollegaer arbejder. De fik derfor en rundvisning på anlægget ved Danish Crown Holsted af Carsten Dahlgaard; salgschef for Danfoss – Danmark og Palle Lemminger; direktør for Innoterm A/S.
Delegationen fra Yantai Moon gav udtryk for stor interesse, for brugen af Danfoss-komponenter i forbindelse med varmepumper. Danfoss ønskede derfor at vise et dansk industrianlæg frem til deres potentielle kinesiske kunder, og introducere brugen af Danfosskomponenter med særligt fokus på varmepumper.
Innoterms ammoniakvarmepumpe og selve køleanlægget ved DC Holsted var et godt udgangspunkt, da anlægget servicerer Nordeuropas største kreaturslagteri, og dermed har en stor kapacitet, samt mange forskellige komponenter og løsninger.
Skulle du ønske at vide mere om Innoterms arbejde med varmepumper og industrielle køleanlæg, så kan du finde mere information på: www.innoterm.dk