23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skræddersyet salamiemballage får ScanStar pris

En kundetilpasset udgave af RPC Superfos’ SuperLock® bæger til skiveskåret salami har opnået en ScanStar 2014. Juryen fremhæver plastemballagens brugervenlige skruelåg, bordpakningens elegante udseende og den effektive iltbarriere.

Skiveskåret salami behøver ikke nødvendigvis at blive solgt i den kendte flade pålægspakke. Pålæg i skiver kan nu også nå slutbrugerne i en sprøjtestøbt plastbøtte. Det er denne løsning, som Grilstad, en norsk producent af skiveskåret salami, gør brug af i Norge takket være en skræddersyet version af SuperLock® bægeret fra RPC Superfos. Emballagen har netop fået tildelt en ScanStar 2014 på Foodtech messen i Herning.

Skruelåg er en serveringstallerken
Grilstad anvender bægeret til enten 120 gr eller 150 gr skiveskåret salami. Simpelt – men smart og originalt – fungerer bægerets låg som bund og bliver på den måde til en lille serveringstallerken lige til at sætte på bordet.

Jury fremhæver den høje forbrugerværdi
ScanStar juryen giver følgende begrundelse for tildeling af prisen:
"Kendt ’osteklokke’-løsning, men nu anvendt i en ny applikation, som skiller sig tydeligt ud på pålægshylden. Forbrugervenlig med en rigtig god låsemekanisme med tydelig klik-indikation, der giver forbrugeren tryghed. Emballagen er elegant og kan gå direkte ind på frokostbordet og har en iltbarriere nærmest som en metaldåse. Gennemført fødevareemballage med høj forbrugerværdi."

Tre egenskaber i én løsning
Development Manager hos Grilstad Terje Sørnes er begejstret for prisen og siger:
"Vi er glade for at få anerkendelse gennem en ScanStar 2014. Vi er meget tilfredse med, at vi besluttede os for at bruge SuperLock® bægeret, og heldigvis kan slutbrugerne også lide det. Efter at have overvejet andre muligheder, valgte vi SuperLock® bægeret, fordi det er den eneste emballageløsning på markedet, der tilbyder tre attraktive egenskaber på én gang: En iltbarriere, dekoration med in-mould labelling og et twist-off screw-on skruelåg. "

To ScanStar priser i 2014
RPC Superfos har også fået tildelt en ScanStar 2014 for emballageløsningen HalfMoonTM som reklamegave for katte- og hundefoder. Det er første gang, at RPC Superfos har modtaget to ScanStar-priser på én gang.

Se emballagen på Foodtech
Den officielle ScanStar ceremoni 2014 finder sted i anledning af FoodTech messen i Herning, hvor både SuperLock® og HalfMoonTM bliver udstillet i Hall L sammen med de andre ScanStar vindere frem til og med den 30. oktober 2014. Begge prisbelønnede emballageløsninger fra RPC Superfos skal nu indstilles til en WorldStar 2014.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.031