23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny duo styrker salg og sænker omkostninger

RPC Superfos står bag en ny emballageløsning for Orkla Foods Norge. Løsningen, som er i to størrelser, sænker omkostninger og støtter salget af nordmændenes foretrukne chokoladepålæg.

Orkla Foods Norge lancerer nu tre nye varianter af det smørbare chokoladepålæg Nugatti i en stor og i en mindre bøtte. Det er RPC Superfos, som har udviklet de to kundetilpassede bøtter, og den nye emballageduo giver hele Nugatti-porteføljen et løft i Norge.

Nye tiltag skal fastholde kunder
Den mindste af de to bøtter har fået en ny størrelse, 350 gr, og den appellerer til forbrugerne. Alt tyder for tiden på, at den er med til at øge salget.

Indkøbschef i Orkla Foods, Jan Sævareid, siger:

”Selvom Nugatti har været de norske forbrugeres foretrukne mærke i årtier, er vi klar over, at skal udvikle og forny vores produkter for at kunne fastholde deres loyalitet. Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre vores emballageløsninger og på at kunne præsentere nye varianter hvert år.”

To bøtter – ét låg
Den nye kundetilpassede løsning har en logistisk fordel: låget passer til begge bøttestørrelser.

”Som indkøbschef ser jeg det som en stor fordel, at vi kan reducere antallet af emballagedele fra fire til tre. Ved at have to bøtter og ét låg i stedet for to bøtter og to låg har vi fået sænket vores omkostninger,” forklarer Jan Sævareid.

Fart på udviklingen
Den kundetilpassede løsning gik fra koncept til levering på under seks måneder, hvilket lever op til Orkla Foods Norge krav om speed-to-market. Om samarbejdet med RPC Superfos i dette projekt siger Jan Sævareid:

”Det er essentielt for os at komme hurtigt ud på markedet, og RPC Superfos har overholdt alle projektets vigtige deadlines. Vi har fået konkurrencedygtige priser, høj kreativitet og kvalitet. Og så ser vores nye duo i to størrelser fantastisk godt ud på hylderne.”

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.031