Effektiv etiketteringsproces
MULTIVAC har udviklet et SpeedUp-modul til deres tværbaneeti-ketteringsanlæg, som øger hastigheden når termo-tranfer-printere anvendes ved lave omgivelsestemperaturer.
Termo-transfer-printere er kendetegnet ved høj printkvalitet og fleksibi-litet ved printlayout. De er derfor specielt velegnede når vi taler øgede krav til produktmærkning som følge af de støt stigende krav til informa-tioner på etiketten, herunder endnu flere detaljerede oplysninger om næringsværdi og ønske om flere sprog. Og sidst men ikke mindst – QR-koder bliver mere og mere populære, så forbrugerne let og nemt kan downloade yderligere produktinformation på deres smartphones, eksempelvis oprindelsesland på kød- og pølsevarer.
Termo-transfer-printere kan imidlertid ikke opnå maksimal printhastighed ved de lave omgivelsestemperaturer, som er fremherskende ved forædling af fødevarer. Da dette har en negativ indflydelse på etiketteringskapaciteten, har MULTIVAC udviklet et SpeedUp-modul med servodrevet etiketfremføring, og hvor præ-printede etiketter midlertidigt kan opspoles i en buffer.
SpeedUp-modulet kobler etiketteringsprocessen fra printningen: printeren kan derfor også printe, når etiketteringen står stille. Printede labels føres frem i loop’et, som udgør en buffer, aftastes og påsættes pakkerne med maksimal hastighed. Det betyder, at den endelige kapacitet på linien ikke længere påvirkes negativt af printeren. SpeedUp-modulet kan optionelt leveres med holder til inkjet-printer ved enkle mærkningsopgaver. I dette tilfælde er der således to printprocesser på linien.
Med kombinationen af SpeedUp-modulet og MULTIVAC TTO printere får kunderne fordel af termo-transfer printere, selv ved lave temperaturer. TTO printerne kan drejes, således at de kan printe både på langs og tværs af fremtræksretningen, hvorved termo-transfer båndet udnyttes optimalt ved hvert printlayout. Med kun 0,5 mm afstand mellem hvert print er der væsentlige besparelser at hente på printbånd. Hvis man f.eks. vælger et termo-transfer bånd på 1000 m som ved TTO 10, reduceres stoptiden ved båndskift markant.
Andre fordele ved disse high-performance printere er fleksibiliteten: de er fuldt integrerbare i pakkemaskinens styring og de betjenes via HMI 2.0 brugerfladen. Programmer downloades sikkert og brugervenligt. Printlayouts håndteres centralt og knyttes op til og lagres sammen med de enkelte programmer, hvorved ukorrekt etikettering grundet valg at den forkerte label undgås. Da der ikke kræves separat printerstyring eller forbindelseskabler, er TTO printerne også et rigtig godt valg set over til hygiejne.
Multivac, med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og mar-kedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fø-devarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. Multivac er markedsførende i branchen. Koncernen har over 4000 ansatte på verdensplan.
Siden 1988 har Multivac A/S i Danmark været et datterselskab under Multivac Export AG i Schweiz.
Multivac A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. Multivac A/S har agenturet for Weber, Bizerba, Risco og TIPPER TIE samt samarbejde med Krehalon og BEMIS Europe.